Salat med grønkål og hokkaido græskar

Salat med grønkål og hokkaido græskar

Salat med grønkål og hokkaido græskar er en sund og lækker efterårssalat fuld af smag.

Som tidligere nævnt elsker jeg når sæsonen siger hokkaido græskar. Hokkaido græskar på kan laves på så mange forskellige måder, og denne gang har jeg brugt det i en salat. Græskaret er bagt i ovnen med krydderier og det smager altså bare skønt.

Salaten består yderligere af grønkål, avocado, granatæblekerner, fetaost og en tahin-dressing. Det er altså en perfekt efterårssalat med flere af sæsonens råvarer.
I mit hoved passer tahin-dressing til de fleste salater, og denne er ingen undtagelsen.

Udover at være super sund og fyldt med næring, er en salat med grønkål og hokkaido græskar også meget mættende. Den kan altså bruges som et måltid i sig selv, eller serveres med en form for kød eller andet protein. Salaten fungerer også utrolig godt til madpakken, da grønkål ikke bliver sjasket på samme måde som f.eks. salat.

Hvis i er lige så vilde med hokkaido græskar, som jeg er, så synes jeg også i skal prøve min opskrift på hokkaido græskarsuppe med kokosmælkbagt hokkaido med kylling og surdejspizza med hokkaido græskar og chorizo.

Husk som altid at følge mig inde på Instagram. Her deler jeg endnu mere inspiration til madlavning og glimt fra min hverdag. Min profil hedder ‘Isabellavlk‘.

Ingredienser

  • 1/2 hokkaido græskar
  • 1 avocado
  • 3 håndfulde grønkål
  • 1/2 granatæble
  • 150 g fetaost
  • 1/2 dl tahin
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1 hvidløg
  • 2 tsk. røget paprika
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Skovsyre til pynt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader. Skær hokkaido græskaret ud i mundrette stykker. Kom det på en bageplade og hæld lidt olivenolie, røget paprika, salt og peber udover. Bag dem i ca. 20-25 min. indtil der nemt kan stikkes en gaffel igennem. Lad dem køle af, inden de bruges til salaten.
  2. Skyld grønkål og hak det i mindre stykker og fjern granatæblekernerne fra granatæblet. Skær avocadoen ud i mundrette stykker og klargør fetaosten.
  3. Bland tahin, saften fra citronen, presset hvidløg, salt og peber til en dressing.
  4. Sammensæt salaten. Lave en bund af grønkål og kom herefter bagt hokkaido på. Herefter kommes avocado, granatæblekerner og fetaost på. Til sidst toppes salaten med tahin-dressing, skovsyre, salt og peber.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 1 mellemstor salat
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021