Sandwich med vegetariske schnitzler

Sandwich med vegetariske schnitzler

Reklame for Hälsans Kök

Sandwich med vegetariske schnitzler er en nem og lækker ret som de fleste kan li’. Perfekt til en travl hverdag, hvor tiden er knap.

Som i ved, har jeg i samarbejde med Hälsans Kök fået en udfordring om, at spise vegetarisk en hel uge. Jeg kom godt fra starten med en lækker vegetarburger med avocado- og ærtedip, og nu står næste ret for skud.

Denne gang har jeg lavet en ret med vegetariske schnitzler fra Hälsans Kök. Det gode ved deres produkter er, at de er klar fra pakken og kun skal varmes op. Det behøves altså ikke, at være besværligt at spise vegetarisk.

Jeg har valgt at lave en lækker og nem sandwich med vegetariske schnitzler. Jeg har yderligere fyldt den med salat, tomat, løg, soltørrede tomater og smørelse af flødeost med soltørrede tomater, citron og persille. Den smagte super godt og var SÅ nem, at lave. Schnitzlerne fik en hurtig tur på panden og blev lækre og sprøde.

Endnu engang oplevede jeg, at vegetariske produkter godt kan smage virkelig godt. Man står slet ikke tilbage med følelsen af at mangle noget, da de erstatter kødet utrolig godt.

Hvis i kunne tænke jer flere opskrifter med vegetariske produkter, så hop ind og tjek det ud på bloggen. Her kan du bl.a. finde opskrifter på vegetariske tacos, vegetarburger og falafler med dip.

Ingredienser

  • 1 pakke ‘Schnitzler’ fra Hälsans Kök
  • 1 flute
  • 2 tomater
  • 1 løg
  • 2 håndfulde feldsalat
  • 1/2 pakke neutral flødeost
  • 200 g soltørrede tomater
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1 lille håndfuld persille
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

  1. Skær tomater og løg i skiver. Skyld feldsalaten grundigt og hak halvdelen af de soltørrede tomater.
  2. Kom flødeost, den anden halvdel af de soltørrede tomater, persille og citron i en skål. Blend det hele grundigt med en stavblender. Smag til med salt og peber.
  3. Steg schnitzlerne på en pande i lidt olie. De skal have omkring 2-3 min. på hver side (hvis de er optøet).
  4. Lun brødet i ovnen eller på en brødrister.
  5. Smør brødet med smørelse og fyld den med schnitzel og alle grøntsagerne.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 2 pers.
Rating:
0
(0)
Udgivet: marts 13, 2021