Sunde cookies uden mel og sukker er super lækre og tilfredstiller den søde trang. De er også utrolig nemme og hurtige at lave.
Endnu en opskrift på et sundere alternativ. Denne gang er opskriften på cookies, og de blev SÅ gode. Jeg har før forsøgt mig med sundere cookies, men det er ikke altid gået lige godt. Men de her blev virkelig gode. De er sprøde udenpå og bløde indvendigt – præcis som jeg godt kan li’ en cookie.
De er bl.a. lavet med banan, proteinpulver og havregryn.
Jeg har ofte lyst til søde sager, men forsøger at holde mig fra at spise for meget sukker i hverdagen. Derfor er det perfekt for mig med sundere alternativer uden tilsat sukker. Det kræver faktisk kun 1-2 af disse sunde cookies uden mel og sukker og så er jeg tilfredsstillet. Så hvis du er ligesom mig og godt kan li’ slik, kager og andre søde sager, så kan du forsøge dig med dem her.
Jeg har efterhånden en del opskrifter på sundere alternativer her på bloggen. Så hvis du mangler flere forslag, så er der nok at gå igang med. Du kan f.eks. finde opskrifter en sund brownie med glasur, en sund banankage med havregryn og chokolade og en sund kanelkage med glasur. Og der er en del flere endnu
Husk som altid at følge min profil ‘Isabellavlk‘ på Instagram. Jeg lover dig, at du ikke vil fortryde det.