Pizzasnurrer med parmesanost er endnu en fantastisk version af en snurrer. Brug dem til madpakken eller spis dem som brød til aftensmaden.

Som tidligere nævnt er snurrer noget af mit yndlingsbagværk. De smager skønt, er smukke at se på og så kan de laves på en million forskellige måder. Det her bliver med garanti heller ikke min sidste opskrift på snurrer.
Måske jeg skal hoppe i det søde køkken næste gang?

Denne gang er jeg dog i det salte køkken og har lavet de lækreste pizzasnurrer. De er super simple, at lave og smager skønt. Det minder lidt om pizzasnegle, dog uden kød.
Pizzasnurrer med parmesanost kan sagtens fryses ned – så lav endelig en stor portion hvis du elsker snurrer ligeså meget som jeg. Det er skønt at have dem i fryseren, så de kan tages op til madpakken eller til aftensmaden.

Som tidligere nævnt har jeg flere opskrifter på snurrer liggende på bloggen. Jeg har både en opskrift på hvidløgssnurrer med persille, julesnurrer med varme krydderier og laksesnurrer med dild og flødeost.

Husk som altid at følge min profil på Instagram. Her hedder jeg ‘Isabellavlk‘ 🙂 Jeg deler endnu mere inspiration til mad og små glimt fra min hverdag. Det ville gøre mig rigtig glad, hvis du havde lyst til at følge med.