Sunde dadelbarer med kakao og peanuts

Sunde dadelbarer med kakao og peanuts

Sunde dadelbarer med kakao og peanuts er en lækker snack, som kan erstatte andre søde sager.

Jeg elsker dadler, og jeg elsker at bruge dem til, at lave sundere alternativer. Dadler har et højt sukkerindhold, men er væsentligt sundere og bedre for din krop end f.eks. slik, kager og lignende.

Disse barer er ret “tunge”, men smager helt fantastisk. Udover det kan man ikke spise så meget af dem, hvilket også gør at, man måske spiser mindre af det end hvis det f.eks. var slik.

Udover dadler er disse barer også lavet af peanuts, kokosmel, kakaopulver, peanutbutter og mørk chokolade. I mit hoved er det verdens bedste kombination, for hold nu op hvor blev de lækre!
Jeg har også haft et par veninder på besøg til, at smage dem og det var meget enige.

Hvis du elsker sundere alternativer, som disse sunde dadelbarer med kakao og peanuts, så synes jeg også at du skal prøve mine opskrifter på sund banankage med havregryn og chokolade, sund chokolademousse med avocado og sunde bananmuffins uden mel og sukker.

Husk som altid, at følge med inde på Instagram. Min profil hedder ‘Isabellavlk‘ og her deler jeg endnu mere inspiration til mad og små glimt fra min hverdag.

Ingredienser

  • 200 g bløde dadler
  • 1/2 dl peanuts
  • 4 spsk. rå kakaopulver
  • 1,5 dl kokosmel
  • 1/2 dl vand (tilsæt mere hvis det ikke kan blendes)
  • 1 plade mørk chokolade (100 g)
  • 3 store spsk. peanutbutter
  • 1/2 spsk. kokosolie
  • Peanuts og frysetørret hindbær til topping
  • Et fad (Omkring 20×20 cm)

Fremgangsmåde

  1. Blend peanuts, dadler, kakaopulver, kokosmel og vand til en sammenhængende og tyk masse.
  2. Fordel dadelmassen rundt i fadet, til det har en glat og jævn overflade. Smør så toppen med et lag peanutbutter. Kom fadet på køl i 3 timer.
  3. Smelt chokoladen over et vandbad og tilsæt kokosolien. Hæld chokoladen i fadet, så chokoladen bliver det øverste lag. Top med peanuts og frysetørrede hindbær. Lad det hele stivne i køleskabet natten over.
  4. Skær barerne ud i aflange stykker. Lav dem ikke for store, da de er meget tunge.

Hvor mange stjerner vil du give denne opskrift?

Klik på en stjerne for at rate

Gennemsnits rating 5 / 5. Antal anmeldelser: 1

Denne opskrift har ikke fået stjerner endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antal: 8-10 stk.
Rating:
5
(1)
Udgivet: marts 13, 2021